Udrejsemuligheder fra israel
Hvis man ønsker at udrejse af Israel, gælder følgende udrejsemuligheder aktuelt.
Udrejse med fly:
- Ben Gurion lufthavn er delvist åben for udgående fly med israelske flyselskaber. Kan ændres med kort varsel.
- Alle afgange er begrænset til 50 passagerer pr. afgang samt en afgang i timen. Kontakt dit flyselskab, hvis du har spørgsmål til mulighederne for en plads på de udgående fly.
- Strandede borgere, som ønsker at komme på et af de israelske fly ud af Israel, kan udfylde turistministeriets formular, som videresendes til flyselskaberne med anmodning om at kontakte registrerede med tilbud om udrejse. Ambassaden anbefaler dog, at borgere samtidigt selv forsøger at booke en billet direkte via flyselskabernes hjemmesider eller via en rejseagent.
Udrejse via landvejen:
Grænseovergangene til Jordan og Egypten (via Taba) er åbne. Dette kan ændre sig med kort varsel. Israelske myndigheder opdaterer, hvornår grænserne er åbne her: https://www.iaa.gov.il/en/
Via Jordan
- Gratis shuttle bus d. 25. og 26. marts fra Jerusalem til grænseovergangen Rabin (Aqaba) i Jordan arrangeret af det israelske turistministerium. Tilmelding inden kl. 19 i aften d. 24. marts lokal tid på følgende link.
- Der kan være toldsatser ved grænseovergange til Jordan. Toldsatser skal betales på forhånd. Information herom kan findes via Israel Airports Authority https://www.iaa.gov.il/en/
- For danske statsborgere udstedes der visum til Jordan direkte ved grænsen. Der kan blive opkrævet et gebyr på 60 USD
- Vær opmærksom på, at personer med israelsk statsborgerskab ikke kan krydse grænsen til Jordan via Allenby (Vestbredden)
- Det israelske flyselskab Arkia tilbyder kommercielle afgange fra Aqaba lufthavn til en række europæiske destinationer. Billetter købes på selskabets hjemmeside eller via rejseagenter. Læs mere på Regular updates Aerial flights Arkia
Via Egypten
- Gratis shuttle bus d. 25. og 26. marts fra Jerusalem til grænseovergangen Begin (Taba) i Egypten arrangeret af det israelske turistministerium. Tilmelding inden kl. 19 i aften d. 24. marts lokal tid på følgende link.
- Eilat-Taba grænseovergangen til Egypten er aktuelt åben 24/7. Dette kan ændre sig med kort varsel, og der kan komme pres på grænseovergangene
- For danske statsborgere udstedes der visum til Egypten direkte ved grænsen. Der kan blive krævet en turistskat på 180 USD
- Israelske køretøjer kan ikke krydse ind i Egypten, så borgere der kommer til grænsen bør selv gå igennem selve grænseovergangen og arrangere transport på den egyptiske side
- Det israelske flyselskab Arkia tilbyder kommercielle afgange fra Taba lufthavn til en række europæiske destinationer. Billetter købes på selskabets hjemmeside eller via rejseagenter. Læs mere på Regular updates Aerial flights Arkia
Det skal understreges, at der kan være sikkerhedsudfordringer forbundet med transport til grænseovergangene og lufthavnen som følge af fortsatte luftangreb. Man bør derfor nøje overveje evt. transport internt i Israel og tage sine forholdsregler.
Sørg altid for at have gyldig rejsedokumentation - dvs. gyldigt pas og/eller anden rejsedokumentation, der vil være påkrævet for at rejse til Danmark.